Velkomstmøde for nye virksomheder

23.11.2017 16:00

Hvad: Velkomstmøde for nye virksomheder

Hvor: Rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup

Hvornår: Torsdag den 23. november kl. 16.00 - 17.30

Arrangør: Høje-Taastrup Kommune

Tilmelding: På kommunens hjemmeside

Erhvervslivet er en vigtig del af Høje-Taastrup Kommunes DNA, og vi vil gerne have, at I får så god en start i kommunen som muligt. Derfor byder borgmester Michael Ziegler alle nye virksomheder i Høje-Taastrup velkommen den 23. november på Rådhuset.
Er du nystartet iværksætter, eller har du flyttet din virksomhed til kommunen i løbet af det seneste halve års tid, inviterer vi dig til et velkomstmøde, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan bruge vores erhvervsservice, vejledning og rådgivning, samt hvilke muligheder, der er for lokalt erhvervsnetværk.

Du kan møde:
• Borgmesteren og høre om kommunens erhvervsservice
• Iværksætterkonsulent Robert Schmidt fra Iværksætterhuset, som står til rådighed for både nystartede og mindre virksomheder med rådgivning og sparring
• Formand for Erhvervsrådet i Høje-Taastrup Kim Rasmussen – en selvstændig erhvervsforening, som arbejder for virksomhedernes rammevilkår og skaber netværk blandt erhvervsledere