Spangsberg Chokolade A/S

Historien starter hos en lille chokoladefabrik i Taastrup. Kort tid forinden har lokalerne været i brug af en legetøjsgrossist. Det bliver der dog lavet om på, da Michael Spangsberg tager over, og det hele er snart omdannet til chokoladeproduktion.
De første produkter, der forlader den lille fabrik, er især dessertchokolade og marcipanbrød, der sælges som firmagaver. Hele familien hjælper til med at producere og pakke produkterne, når der er travlt.
Efter en årrække overtages en lille flødebolle- og bolchefabrik. Skumsprøjten og chokoladeovertrækkeren flyttes til lokalerne i Taastrup, og Spangsberg Flødeboller er en realitet. Nørregade Bolcher samt flødeboller sælges nu i butikker rundt om i landet.
Samtidig udkommer den nu velkendte æske med fem Spangsberg Flødeboller, der er belagt med et lyselilla mønster af kakaobønner.
Spangsberg Flødeboller udvider sortimentet løbende med nye og innovative smagsvarianter. Blandt varianterne er flødeboller med jordbærsmag, nougatsmag, café latte og orange.
Samme år opsættes Spangsberg Flødebollefabrik i Tivoli, hvor gæster kan komme og se, hvordan flødeboller produceres. Hele familien hjælper igen til, og fabrikken er allerede det første år meget populær blandt de besøgende.

Information