Har du spørgsmål til nyt udbud af håndværkerydelser?

Rammeaftaler om håndværkerydelser til Høje-Taastrup Kommune er sendt i udbud. Hvis du vil deltage i udbuddet, skal du ansøge om det senest mandag den 9. oktober 2017.

Udbudsmaterialer kaster næsten altid spørgsmål af sig og dem vil kommunen gerne svare på. Derfor inviteres du til informationsmøde, hvor kommunens udbudskonsulenter står klar til at svare på spørgsmål.

Mødet holdes på rådhuset torsdag den 21. september kl. 16.30 – 18.00, Bygaden 2, 2630 Taastrup.

Håndværkerydelserne omfatter bygningsvedligeholdelse og mindre bygningsarbejder. Den samlede årlige værdi er ca. 12 mio. kr. ekskl. moms.

For at skabe større konkurrence og bedre mulighed for at deltage i udbuddet har kommunen opdelt rammeaftalerne i fem fag: Murer, tømrer, el, maler og gulvbelægning. Aftalerne er også inddelt i tre geografiske områder, hvilket giver i alt 15 delaftaler. For hver af de 15 delaftaler vil kommunen indgå aftale med tre leverandører.

Din ansøgning om at blive udvalgt som tilbudsgiver skal ske via udbudsportalen Mercell, hvor al relevant information vil fremgå.

Læs mere om udbuddet på kommunens hjemmeside og under "Aktuelle udbud", hvor du finder et link til Mercell.

Tilmelding til informationsmødet sker ved at skrive til nemadgang@htk.dk

For yderligere information kontakt erhvervsservicechef Marie Skov Lillelund, marieli@htk.dk, tlf. 28 58 76 90 eller udbudskonsulent Niels Tiedemann, nielsti@htk.dk, tlf. 43 59 1 07.
11.09.2017 16:25