Hos Stokvis har de travlt med julegaverne

Nyt medlem: Stokvis ApS.

Stokvis på Baldersbuen mellem Høje-Taastrup og Hedehusene har siden 1998 arbejdet med firmagaver, men tilbyder også løsninger inden for promotion og branding. Virksomheden er etableret af Martin Stokvis. I dag omfatter virksomheden også tre webshops; stokvisShop.com, firmagaver.dk og partnerstore.dk 

- Stokvis kan levere alt, hvad du kan forestille dig, siger Martin Stokvis. Vi har kuglepenne, kedeldragter, habitter, golfbolde osv. Og hvis vi ikke har det, så skaffer vi det. Eller vi får det lavet. Hvis kunden kommer og siger, at de skal bruge det og det, og om vi kan lave det, så er svaret et klart Ja.  

Det sidste illustrerer Martin Stokvis ved at vise et telt frem, som Stokvis har designet og fået fremstillet i Østen for Jesperhus Blomsterpark på Mors.

 Det store julekatalog er på gaden
Alle med et CVR-nummer kan handle med Stokvis. I de seneste måneder har det handlet meget om julegaver. Virksomheden udsendte i juni sit julekatalog 2017, og kunderne er i fuld gang med at bestille gaver til medarbejdere og forretningsforbindelser. 

Kunden får egen webshop
Stokvis kan også – via partnerstore.dk – opbygge en webshop for hver kunde, hvor kundens medarbejdere så selv kan vælge deres julegave inden for den aftale priskategori. 

Et andet eksempel på en webshop er til bureauet YouGov, der laver forbrugerundersøgelser. De personer, som deltager, optjener points og kan handle for dem i den webshop med 6.000 varenumre, som Stokvis har lavet for YouGov.

Nyt showroom på Baldersbuen
Stokvis har netop relanceret sin hjemmeside i nyt design. Og i lokalerne på Baldersbuen er indrettet et showroom med eksempler på de utallige gaver, som firmaet kan levere. Du kan kontakte virksomheden for aftale om at besøge deres showroom.

Foruden gaver og udstyr til medarbejdere leverer Stokvis også roll-ups og andet messeudstyr.

På Baldersbuen er ti personer beskæftiget med salg, administration og lager.

Lager

Stokvis ApS

Baldersbuen 27

2630 Hedehusene

tlf. 46 55 56 00

stig@stokvis.as

www.stokvis.as

13.09.2017 10:44